Domaine de Disznókö

Tokaji Aszú 5 Puttonyos ”Sárga Borház”, Tokaj, NV

Ungarn Tokaj

Velsmagende 1. Cru Tokaji med druesammensætningen 40% Furmint og 60% Zéta.

 
265,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Tokaji Aszú 5 Puttonyos ”Sárga Borház”, Tokaj, NV

265,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

fersken

ananas

citrus

vanilje

Passer godt til

Dessert

Ost

Ungarn har i flere århundreder været kendt for sine søde Tokaji vine. Da man nationaliserede alle vinejendomme og alle vinmarker efter 2. Verdenskrig, så private vinbønder sig pludseligt nødsaget til at aflevere deres druer til det statslige kooperativ “Bor Kombinat”, som varetog produktionen og salget af vinene. Det var et hårdt slag for de mange spændende producenter og for området som sådan.

Privatisering løftede kvaliteten

I begyndelsen af 1990’erne besluttede man imidlertid igen at åbne for det private initiativ. Bl.a. har man tilladt få udenlandske vinfirmaer at købe vinmarker og selv stå for produktionen og markedsføringen. En af disse nye investorer var det franske forsikringsfirma AXA, som i 1992 købte det engang så prestigiøse Domaine de Disznókö. Ejendommen er således kommet i samme ejerskab som bl.a. Quinta do Noval i Portugal, Château Pichon Baron og Château Suduiraut i Bordeaux.

Tokaji - 1. Cru

Domaine de Disznókö - klassificeret som 1. Cru allerede i 1743 - ligger som en af de første ejendomme, når man kommer fra Budapest til Tokaji området. At stedet har en rig historisk fortid er hævet over enhver tvivl. På Disznókö skråningen lå den berømte landsby Mezozombor - hjemsted for fortidens frygtede røver - “Betyars”. Da AXA Millésime i 1992 overtog ejendommen udgjorde vinmarkerne 88 hektar. En af ejerens nye opgaver har været at fjerne en del af vinstokkene fra dalen og genbeplante markerne på skråningen. I dag udgør vinmarkerne 130 hektar, men det totale areal for ejendommen er i alt 150 hektar. Vinen har en flot gylden farve, og den besidder en dejlig duft af fersken, ananas og citrusfrugter. Det er en kompleks vin, som har en frisk og frugtrig smag med et dejlig præg af vanilje. Vinens syre er i perfekt harmoni med vinens sødme. Vinen kan anbefales til aperitif, foie gras, blåskimmelost og frugtdessert.

Producent, Domaine de Disznókö
Alkohol, 12.5%
Størrelse, 50.0(cl)
Serveringstemperatur, 8.0°C
Årgang, nv