Det er ingen hemmelighed, at Kopke hører til det absolutte førerfelt, når vi taler tawny-typer. Deres Colheita-vine udviser altid ophøjet balance og har ingen påtrængende sødme, men er altid meget komplekse med en perfekt afstemt syre. For 50 år siden blev denne vin trådt i granit-lagares i Douro-dalen og blev efter vinifikationen transporteret til Vila Nova de Gaia, hvor den efter et halvt århundredes lagring på store, gamle egefade er blevet tappet og frigivet til salg.
Et kunststykke
Tiden på fad har forvandlet en mørk, ungdommelig og kantet portvin til et stykke fintslebet kunst. Al garvesyre har forladt scenen og i stedet har givet plads til en kaleidoskop af tørret frugt, oxidative såvel som fadafledte aromaer. Læg dertil en uendelig lang eftersmag. En sådan raritet vil altid være en bekostelig affære. Skal man smide en stor sum penge efter en vin, er dette ikke det værste sted at kaste den hen.Intens på flere niveauer
Duften i Kopke Colheita 1965 har enorm intensitet med rosin, røg, nødder, citronskal, pomerans og en anelse puddersukker. Strukturelt holdes dette sammen af alkoholen og den flygtige syre. Smagen har en helt forrygende intensitet i ophøjet balance og en eftersmag. Denne kan nydes i flere minutter efter at have smagt vinen. Dette er en dessert og digestif i sig selv - det ville være synd at servere noget til en sådan vin. Undlad at servere Kopke Colheita Port 1965 i "mormor-glas" - hertil bruges i stedet et godt hvidvinsglas og ram en serveringstemperatur på 14-17°.Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,