Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
Røde bær
Skovbund
Svampe
Cigar
Passer godt til
Vildt
Okskød
Lam
Svin
En super Rioja Reserva med ekstra lang flaskelagring
Viña Tondonia Reserva er en super Rioja Reserva, der frigives efter 6 år på fade med 2 årlige omstikninger og derefter godt 4 år på flaske – langt, langt længere lagring end loven foreskriver. López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta har siden 1877 stået som definitionen på old school, ikke bare i traditionsrige Rioja, men er faktisk enestående i hele vinverdenen. Viña Tondonia reserva kommer fra marken af samme navn, hvor alle vinstokke står som bush vines, dvs. uden opbinding. Blendet er 70% tempranillo, 20% garnacha mens de resterende 10% udgøres af graciano og mazuelo. Den er både spontangæret (24.000 L,130 år gammel eg) og lagret på gamle, amerikanske egefade (225 L) fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider. Når man skal beskrive vinen, giver det mere mening at tage udgangspunkt i Bourgogne, moden Bordeaux eller Piemontes Barbaresco, idet den har flere ligheder med disse end de øvrige Riojaer. I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder ultrarene, røde bæraromaer, der giver modstandsfri og cremet fylde. Som modvægt hertil bidrager lagringsaromaerne med fugtig efterårsskovbund med mos og svampe, mens fadlagringen giver en anelse cigarkasse.Viña Tondonia Reserva 2012 er formidabel vin til fjerkræ med svampe
Dette er formidabel vin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør, til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler. Iltes grundigt og serveres ved en temperatur på 16-19° alt efter temperament og formål. Viña Tondonia Reserva 2012 kan, trods 12 år på bagen, formentlig gemmes mindst til 2033.Producent, R. López de Heredia
Alkohol, 13.5%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 20.0°C
Årgang, 2012